Blach bloggen

Oprettet af: Helle Blach
01.09.2017
ET KØKKEN, TRE BLOGGERE OG TRE STYLINGER

 

Tre bloggere fik et hvidt Tvis køkken at lege i – det kom der tre forskellige stylinger ud af og en masse værdifuldt indhold til brandets egne medier.

Bloggerne har opnået stor magt på den danske mediescene. Og de kan ikke alene være sjove at lege med, men omtaler på blogs kan også bidrage til at få dit brand ud at løbe på de sociale medier.  

Faktisk elsker bloggerne at få stillet udfordringer, og de må gerne være skæve og anderledes. Den gode idé er derfor altid en god indgang til et samarbejde.

Tvis køkken

bloggere

Da Tvis Køkkener gerne ville arbejde med bloggere, udviklede vi hos Blach Communication en kampagneidé, som tilmed blev godkendt, iværksat og eksekveret inden for en uge.

Selv om farver er på vej ind i køkkenet, er de hvide køkkenfronter stadig danskernes foretrukne. Men du kan sagtens sætte dit personlige præg på et enkelt, hvidt køkken. Tre bloggere – to interiørbloggere og en foodblogger – fik udfordringen at give hvert deres bud på styling af et enkelt, hvidt Vision-køkken fra Tvis Køkkener, som var indrettet i en spændende penthouselejlighed med rå bjælker og skrå vægge.

 


Vil du læse mere om, hvordan vi arbejder med at aktivere og udfordre bloggere? Så kan du også læse dette indlæg.

Tre toneangivende bloggere med forskellige profiler blev udvalgt, og de sagde alle tre straks ja. Fra torsdag til tirsdag blev hele projektet kørt i stilling, og tirsdag formiddag kunne fotooptagelserne starte.

Resultatet afspejler de tre bloggeres forskellighed:  

Bloggeren Rikke Bramsen fra www.thatnordicfeeling.dk gav Vision et nordisk udtryk med fede ting fra kendte brands og materialer i træ. ”Et køkken med plads til både de store armbevægelser og søndagsmorgenhygge med en kop kaffe.”

Laura Trøstrup fra www.thesweetspot.dk lavede et moodboard med keramik, emaljerede gryder, træ og grafisk print til at skabe en stemning af hygge. Stuen rykkede ind i køkkenet med gulvløber, møbler og grønne planter.

Madbloggeren Thomas Alcayaga fra www.madetmere.dk indrettede et gastronomisk værksted med et stærkt, maskulint touch i form af bl.a. kobbergryder, skarpe knive og kogebøger.

Bloggersamarbejdet tilførte brandet en ny dimension og inspiration til forbrugerne. Udbyttet kan opgøres i faktuelle tal for antal indlæg (15), rækkevidde (over 100.000) og engagement (1600 likes).

 

Men endnu vigtigere er det værdifulde indhold, som et samarbejde med bloggere kan give dit eget brands digitale og sociale medier.

 

Netop samarbejdet med bloggerne kan være et super godt supplement til klassiske PR-aktiviteter - specielt for brands inden for livsstil og food. Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan lege med bloggere som matcher dit brand?

Tvis

Tvis