Oprettet af: Helle Blach
11.06.2019
DERFOR SKAL DIN VIRKSOMHED VÆRE PÅ LINKEDIN

 

Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter, Snapchat og Youtube. Mediebilledet er efterhånden en broget størrelse, og det kan være svært at vurdere, hvor man skal være til stede. Det kræver mange ressourcer at opbygge og vedligeholde stærke virksomhedsprofiler. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt. Hvis ikke risikerer du at spilde dyrebar tid på at være til stede på medier, der ikke giver mening for din virksomhed.

 

Det kan være en rigtig god idé at overveje en virksomhedsprofil på LinkedIn. Og hvorfor så det? Det får du nogle gode grunde til her.

 

1) Brugerne strømmer til LinkedIn

Antallet af danske LinkedIn-brugere vokser, og særligt aldersgruppen 34-54 år er stærkt repræsenteret. Det er altså i høj grad kunder, potentielle kunder, medarbejdere, interessenter osv., der bruger det professionelle medie.

En undersøgelse af danskernes medieforbrug foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen viser også, at brugerne er online på mediet dagligt og endda flere gange i løbet af dagen. Det tal er steget fra 2017 til 2018 og sender et klart signal om, at mediet er blevet endnu mere interessant for danskerne.

 

2) Oplagt medier til relationsopbygning og social selling

LinkedIn er et godt medie til at skabe relationer med nuværende og kommende kunder.

Som på de fleste andre sociale medier bør du så vidt muligt undgå direkte salgstaler. Du skal i stedet vise LinkedIn-brugerne, at du er ekspert inden for dit område. Det gør du ved at dele relevant, informerende og værdiskabende indhold – f.eks. et blogindlæg eller en video, der guider følgerne eller giver dem tips til at løse deres problemer. Du bør også følge brugernes og branchens aktiviteter, kommentere på opdateringer og dele relevant indhold fra andre profiler.

I bund og grund handler det om at skabe tillidsfulde relationer. Vi ser nemlig, at vi i højere grad køber varer af mennesker, vi stoler på. Hvis medlemmer af LinkedIn ser, at du har stor ekspertise på dit område, er der større chance for, at de går til dig, hvis de har brug for hjælp eller produkter inden for netop din branche.

 

3) Masser af organisk reach og leadgenerering

På LinkedIn får dit indhold stadigvæk et godt organisk reach i modsætning til f.eks. Facebook, hvor det efterhånden kræver et solidt annoncebudget at nå bredt ud med sine budskaber.

Derudover er der også mere kvalitet i de besøgende, LinkedIn sender videre til f.eks. din hjemmeside. En rapport fra Content Marketing Institute viser, at LinkedIn er det sociale medie, der er bedst til at generere leads (potentielle kunder) til din virksomhed. Faktisk er konverteringsraten fra besøgende til leads tre gange så høj på LinkedIn som på Facebook og Twitter. Når brugerne besøger dit website via LinkedIn, er der altså større chance for, at de konverterer, end hvis de fandt dig via Facebook og Twitter.

 

4) Tiltræk dygtige medarbejdere

LinkedIn er ikke kun brugbart, når du skal sprede din virksomheds budskaber eller starte dialog med kommende kunder. Mediet er også en god platform til at fremvise din arbejdsplads og dermed tiltrække nye medarbejdere.

I en tid hvor arbejdsløsheden er rekordlav kan det være svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Hvis du kan vise, hvorfor din virksomhed er et godt sted at arbejde, er der større sandsynlighed for, at de dygtigste medarbejdere har lyst til at blive en del af dit team.

Skal vi hjælpe dig?

Virker det uoverskueligt at oprette en profil på LinkedIn? Eller har du svært ved at finde tid til at lægge en god strategi og producere indhold? Så kan vi måske hjælpe.

 

Kontakt os på:

Telefonnr.: +45 70 20 15 56

Mobil nr.: +45 21 63 56 19

E-mail: kontakt@blachcommunication.dk

 

Kilder:

https://mediernesudvikling.slks.dk/2018/kort-nyt/brug-af-sociale-medier-i-2018/

https://contentmarketinginstitute.com/